Hej mit navn er Emma,
Jeg er 16 år gammel og kommer fra Aalborg.
Efter 9. klasse har jeg valgt at tage et år på udveksling 13/14 i USA, California. Det har altid været min store drøm at blive udvekslingsstudent i USA, og er SÅ glad for at have fået muligheden. Jeg vil prøve nogle grænser af, lære et nyt land og dets kultur at kende, "vokse" som person(forhåbeligt ikke FOR meget i bredden) og selvfølgelig have et fantastisk og oplevelsesrigt år. Jeg har valgt at være LIDT "mainstream" og lave en blog, da jeg synes, det er en fed måde at komme ud til alle på( familie, venner, kommende udvekslingsstudenter og interesserede)!

I er meget velkommen til at læse, kigge og spørge!!
Enjoy!

fredag den 20. december 2013

Thanksgivingbreak og en smule mere til!

Hej Alle,
Så er det vist igen på tide med et "lille" indlæg igen, og da det er omkring en måned tiden, jeg skrev herinde sidst, så er der selvfølgelig også meget at fortælle igen. Jeg har dog valgt at tage udgangspunkt i min Thanksgiving ferie, hvor der skete en HELT masse! Ferien var fra d. 25-29 november, så det var en uges ferie til mig! Det var faktisk første gang, jeg havde fået ferie herovre udover de enkelte helligdage!
Nå... men jeg må hellere komme i gang:
 
Fredagen d. 22: Min værtsmor holdt en af hendes internationale caféer fredag aften for folk fra kirken. Denne gang kom der missionærer fra Nepal, som kom og fortalte om dét at være missionær i Nepal. Min værtsmor fik selvfølgelig også lavet en masse lækker mad fra nationen. Nam nam! Disse aftener er altid virkelig interessante, og man bliver helt multikulturel, siger udvekslingsstudenten.  
 
Lørdag d 23: Jeg skulle op tideligt, da fodboldholdet afholdte en Carwash, så vi kunne samle penge til nye uniformer og sådanne ting. Jeg synes carwashe's er så sjove og sociale, da man får snakket med en masse fra foldboldholdet. Jeg fik også æren af at skulle stå ved vejen med "Carwash"-skiltet og råbe lidt af bilisterne! Nogle var søde at stoppe og give små donationer, hvilket vi jo også værdsætter! Vi startede omkring kl. 9 og sluttede kl. 14. Da det sluttede kom min ven og hentede Jasmin( den tyske udvekslingsstudent og fodbold holdkammerat) og jeg, da han skulle bruge os i et engelsk projekt, hvor han skulle lave en reklame og sælge et produkt. Og vi skulle selvfølgelig bruges som de internationale brugere af dette produkt... Haha, vi havde en kanon sjov dag med at filme det, og hvad vi regnede med ville tage 2 timer tog 5!





 
Søndag d. 24: Kirsten og jeg skulle op kl. 5:30, da vi skulle være ved min områderepræsentant kl. 7. Vi skulle på en to-dags tur til San Diego med alle udvekslingsstudenterne i området, hvilket jeg var rigtig spændt på. Vi er jo kun 6 elever i gruppen og 2 kunne ikke komme med, så vi var kun 4, men det var nu også rigtig hyggeligt! Vi var alle trætte da vi mødtes, men humøret steg en del, da vi nærmede os San Diego! Det tog omkring 2 timer at komme til San Diego. Vi startede ud med at besøge en lille rosenpark, hvor vi tog lidt billeder og nød det gode vejr, efterfølgende kørte vi til San Diego Zoo, som er kendt for at være en rigtig god og stor zoo! Vi ankom omkring kl. 12, og jeg tror vi alle var temmelig spændte. Zooen var virkelig stor og den havde så mange forskellige dyr f.eks. pandaer, hvilke vi jo ikke har nogle af i kære Aalborg Zoo. Vi forlod Zooen igen kl. 16 og satte kursen mod hotellet. Da vi fik fundet os til rette, tog nogle af os over i en park nær hotellet og fik taget lidt billeder af noget af San Diegos flotte by. Der var dette rigtig hyggelige område med fine bygninger, springvande og gadesangere, virkelig skønt! Efter noget tid kørte vi tilbage til hotellet og hentede de andre, da vi skulle ud og spise på en hyggelig mexicansk restaurant. Vi fik en masse lækker mad, og vi var alle SÅ mætte, da vi forlod bordet. Vi var også så tæt på Mexico at vi faktisk fik "set" krænsen til Mexico... eller et lys i det fjerne, som skulle stå lige ved grænsen. Hvor vil jeg dog gerne en tur til Mexico! Vi sluttede aftenen af med at stå på en strand og se over på byen San Diego, det var rigtig flot! Jeg var træt efter sådan en lang da, men da vi kom tilbage til hotellet kunne nogle af os altså ikke holde os fra at hoppe en tur i Jacuzzien, som var så lækker varm i det kolde vejr!
 


















































 
Mandag d. 25: Vi skulle heldigvis ikke op nær så tideligt som dagen før, da SEAWORLD først åbnede kl. 10. Der var sådan en lang bilkø, da Seaworld åbenbart er virkelig populært. Det jeg var mest spændt på var at se spækhuggershowet, hvilket jeg altid har drømt om at se! Seaworld var temmelig stort, dog har de kun nogle få forlystelser, da hovedattraktionen er Spækhuggershowet, Delfinshowet og de mange vanddyr! Parken var selvfølgelig også pyntet helt op med juleting, hvilket også var meget hyggeligt. Det første vi gjorde var at tage over at se Spækhuggershowet, da der senere på dagen ville være mega mange mennesker, hvilket vi ikke gad at døje med. Showet var SÅ vildt og flot, de spækhuggere er jo giga store og de gør bare hvad de får besked på. De var så gode og inden showet advarer de ALLE om, at man kan blive "lidt" våd af at sidde på de forreste rækker... og det var sandt. En af de ting spækhuggerne kunne var at sprøjte vand ud på publikum med deres hale og derefter SPYTTE vand på dem også. Heldigvis sad jeg højt oppe, men blev alligevel temmelig våd. Derefter gik vi bare rundt og nød parkens faciliteter. Senere på dagen var der et delfinshow, som vi selvfølgelig også lige skulle se. Disse shows varer omkring 30 minutter, hvilket jeg synes er passende med tid. Vi blev i parken til den lukkede kl. 23, så vi var sent hjemme, hvilket var lidt træls, da jeg skulle op tideligt næste morgen. Men vi havde alle en kanon fed tur og fik set en ny del af Californien, som jeg aldrig havde set før... SKØNT!








































Tirsdag d. 26: Jeg skulle op tideligt tirsdag morgen, da jeg skulle mødes i centret med nogle veninder fra min engelskklasse for at lave et engelsk projekt. Og Ja, i Californien kan man nemt tage i centret og arbejde på et engelsk projekt, haha. Denne dag var heldigvis bare afslapning, det var dejligt!

Onsdag d. 27: Så skulle jeg igen tideligt op, da turen i dag gik til DISNEYLAND!!! Desværre vågnede jeg op og havde det rigtig dårligt, hvilket resulterede i at jeg kastede op. Fed start på morgnen, nu hvor man skal i Disneyland for første gang i ens liv!!! Kirsten havde noget af det samme, da vi var i Seaworld, så hun må have smittet mig med et eller andet. Vi er bare ikke gode til at vælge dage at være syge på. Men jeg havde det i hvert fald virkelig dårligt på turen derhen( 30 minutters kørsel). Jeg kunne slet ikke komme op i gear og været spændt på at skulle i Disneyland... Jeg fortrød næsten at jeg tog med! Nå men vi kom ind i parken... og det var jo bare fantastisk, det var lige som man havde forestillet sig! Det store Disneyslot i midten og alle de forskellige verdener (Fantasyland, Adventureland, Tomorrowland, Toontown osv.) Desværre fik jeg det bare værre og værre. Efter noget tid, forslog en af min veninder at tage en tur forbi førstehjælpen og hører om de havde noget medicin. Jeg finder så ud af at jeg har 39 i feber, hvilket ikke var så overraskende, da jeg egentlig ikke var til noget som helt. Sygeplejersken foreslog så, at jeg  kunne komme ind og ligge lidt til det blev bedre. De andre fortsatte så ud i parken. Jeg blev så liggende der og sov i 3 timer, hvilket fik mig til at føle meget bedre! Hun gav mig så en pille med på vejen, som også hjalp en del! Klokken var nu 15 og det var på dette tidspunkt, at jeg startede på at nyde dagen! Men Disneyland er og blir' ubeskriveligt. Alle forlystelserne er så udført at det er skræmmende. Det er så flot lavet alle steder, og der er blevet gjort SÅ meget ud af det! Midt på aftenen startede den store juleparade med alle Disney figurerne og julemanden. Det var også rigtig smukt og når man lige kommer ind i parken, så har de en lille by med butikker, som er oplyst med de fineste julelys!. Og omkring kl 22, samlede alle folk sig omkring Disney slottet til et kæmpe fyrværkerig og wow wow wow... Igen... AMAZING! Parken lukkede kl. 00, så vi havde lige lidt tid til at komme i gave butikken og få set resten af den enorme park! I starten af dagen fik vi også købt et par Mínnie Mouse- ører, hvilket er traditionelt at købe, når man tager i Disneyland! Jeg var glad for, at jeg fik mulighed for at nyde dagen, da det ikke er hver dag man betaler 500kr for at komme i en forlystelsespark(SELVESTE DISNEYLAND)! Jeg mødte også Minnie og Mickey Mouse, hvilket jeg synes var lidt stort! Vi var igen sent hjemme og skulle IGEN tideligt op!              






























Så møder de da lige en kendt (Pretty Little Liars), når jeg ligger og sover i førstehjælp, TYPISK! 






En smule bange! Skal lige hilse og sige, at Jasmin(pigen ved siden af) allerede vidste, hvad der ville ske. 





































Torsdag d. 28: THANKSGIVINGS DAY! Denne dag startede også temmelig tideligt, da vi skulle hele vejen til Clovis, Central Californien , for at holde Thanksgiving med min værtsmors familie. Vi kørte omkring kl. 8 og så var det ellers bare om at dræbe 4,5 timers kørsel. Det var heldigvis ikke så slemt, da det jo altid er spændende at se nye steder i Californien, så jeg nød udsigten(mest tørke) på turen. Hele huset vi kom til var fyldt med min værtsmors familie medlemmer(Omkring 24) og de eneste jeg havde mødt var min værtsmormor, værtsmorfar og værtsonkel, som også kørte tidligt torsdag. De alle sammen var i fuld sving i køkkenet, og der var gang i MEGET mad. Vi startede allerede med at spise kl. 16, så det var en sen frokost, som bestod af Kalkun, kartoffelmos, tranebærsovs, gulerøddeer, bønner, æblegrød/sovs, salat, frugtsalat, en eller anden kartoffel ret i ovnen med skumfiduser på, stuffing (kalkun fyld lavet af brød, gulerødder, urter... mange forkskellige ting. De siger selv, at ingen rigtig ved, hvad der er i det, skræmmende? Haha... Men det smagte nu rigtig godt!). Desværre havde jeg stadig lidt sygdom tilbage i kroppen efter onsdag, hvilket jeg vidste, da meget af min appetit var væk og det er altså ikke normalt. Jeg kunne ikke engang spise en hel portion, og så ved jeg, at der er noget galt, men jeg havde det nu rigtig godt! Kirsten og jeg fik snakket med hele hendes familie, og de var alle sammen SÅ søde og interesserede i vores kultur. Hele min værtsmors familie immigrerede fra Holland, så de er meget interessedere og én af hendes kusiner havde giftet sig med en mand, hvis bedsteforældre kom fra Danmark(mener jeg), så hans efternavn var Jensen, det synes jeg var lidt sjovt, og han vidste faktisk rigtig meget om Danmark. Min værtsmor havde medbragt 5 tærter(Pecan pie, Sweetpotatopie(2), Pumpkinpie, Coconut pie) og nogle af de andre havde bagt andre Applepie, Macaroonpie, Hollandske kager og masser af småkager... Nam nam... Jeg fik lige pludselig appetitten tilbage, overraskende nok! Men vi spiste i hvert fald en hel masse god mad den dag! Da min værtsmors moster (som lagde hus til selvskabet) ikke rigtig havde plads til os alle i huset, så tog Kirsten og jeg med min værtsmors tante og onkel hjem og overnattede ved dem. De var virkelig flinke og vi sad længe oppe og snakkede om det at være udvekslingsstudent. Jeg er glad for, at jeg fik muligheden for at møde hele hendes store familie, da det er længe siden hun har besøgt dem. En skøn amerikansk Thanksgiving, som var lige som den skulle være.









GRABBERNE FRA FADET FISTER!



Fredag d. 29: Vi vågnede op til en lækker duft a vafler, hendes tante havde lavet en rigtig amerikansk lækker morgenmad med vafler, frugt, sirup og juice. Kirsten og jeg skulle igen tideligt op, så vi ville være klar til kl. 9 når vores familie ville komme og hente os igen. Vi skulle alle(min værtsfamilie) en tur til Yosemite, en meget populær national park i Californien, for at se noget smuk natur. Min område repræsentant havde anbefalet os at tage til Yosemite, nu da vi nu skulle derop omkring, så vi valgte at lave en lille tur ud af det og overnatte på hotel en ekstra nat. Vi skulle kører omkring 1,5 time fra min værtsmors tante og onkels hus for at komme til parken. Der var SÅ koldt deroppe, omkring 7 grader, hvilket vi  jo slet ikke var vant til, puha! Heldigvis havde min værtsmor medbragt huer, vanter og tøtklæder, det satte jeg virkelig pris på. Yosemite er et kæmpe område med en masse flot natur oppe i bjergene, og vi startede ud med at tage til en skov med kæmpe træer (Det lyder en smule tamt, men det var rigtig flot), derefter tog vi over på et hotel midt inde i skoven, som tidligere var en plantage, hvor vi fik lidt at spise og fik slappet lidt af efter en hård og stejl tur i skoven/bjergene. Efterfølgende skulle vi igen kører en times tid for at se et vandfald og på vejen derhen, så vi også en masse flot natur, som vi selvfølgelig lige skulle stoppe og tage nogle billeder af. Siden det var sent på efteråret, var der ikke meget vand i vandfaldet, men der var nok til at se, at det var et vandfald og vi skulle igen op af en stejl bakke for at komme op og se vandfaldet. Det begyndte at blive en smule mørkt, så vi vendte snuden mod vores hotel, som også var en times kørsel væk, vi fik kørt en masse den dag. På turen mod hotellet så vi en masse hjorte, mere end 20 og nogle steder oppe i bjergene var der advarsler om bjørne, hvilket gjorde mig en smule nervøs på vegne af de folk jeg kunne se camperede oppe i bjergene. Godt det ikke er mig! Hotellet var virkelig lækkert, og det havde mange forskellige tv kanaler, som Kirsten og jeg nød godt af resten af aftenen. NØØØJ, hvor var det dog godt at komme i et varmt bad efterfulgt af en stor, varm og blød seng. Godn... Zzzzz































 
 

Lørdag d. 30: Jeg skulle IGEN tideligt op, da jeg havde planlagt et Skype opkald med hele familien. Og så tænker i nok, "Hvorfor vælger hun at Skype med sine forældre når de er på tur?" og det var simpelthen fordi, at mor og far var på Sjælland til en lille jule komsammen for hele fars familie og dem ville jeg jo gerne Skype med, da det jo desværre ikke er hver dag, at jeg lige har mulighed for at snakke med den side af familien. Desværre sov Kirsten stadig og jo i samme rum, da hun ikke var oppe kl. 6 lige som mig. Jeg blev derfor nød til at snakke lidt lavt, men det fungerede fint. Fik også lige snakket med mine to søde veninder, og de har det heldigvis også rigtig godt. Vi sluttede med at snakke omkring kl. 10 og så fik vi alle ryddet vores værelser, da turen nu gik mod Fresno Zoo, hvilket min lille værtsbror havde været rigtig spændt på. Det var en lille hyggelig zoo, så det tog heldigvis ikke HELE dagen at gå igennem, hvilket var rart. Kirsten og jeg havde jo også lige været i San Diego Zoo, så vi var allerede opdateret på alle dyrene, men det var hyggeligt alligevel. Vi fik også mulighed for at fodre girafferne, hvilket vi ikke gjorde i San Diego., haha. Turen gik hjem ad, da vi havde set alle dyrene, og vi var hjemme igen kl. 23. Det havde været nogle travle dage, så nu så jeg frem til en stille og rolig søndag.








Vi ledte efter Dinosaur knogler!


Søndag d. 1 DECEMBER!: Så var det altså sidste dag af Thanksgiving ferien, wow hvor gik den dog stærkt! Men det blev altså den første december, hvilket jeg var meget begejstret for, især fordi jeg kunne sove længe, ENDELIG! Min kære familie hjemme i Danmark havde også sendt mig en dejlig december pakke med posten, som indeholdte en masse forskellige ting; Adventkalender, lakrids, lidt juleslik, figurkageforme, et juleforklæde og et kalenderlys. Det var rigtig sødt af dem og kalenderlyset følger dagene meget fint. Så søndag åbnede jeg min første adventsgave, som indeholdte to skrabe julekalendere, én til mig og én til Kirsten, mon jeg er så heldig at vinde million, nu hvor jeg er her i USA, det kunne da være lækkert, måske man så kunne tage et ekstra år herovre? Haha ;-D ! Nå, men søndag var bare ren afslapning og lektier, hvilket jeg nød rigtig meget.




 





Min ferie var ovre, og jeg havde haft en skøn ferie med familie og venner! Jeg fik oplevet min første Thanksgiving, set mere af Californien og oplevet Disneyland... ferien var vellykket, og nu var jeg bare spændt på at komme i skole igen.

Om mandagen havde vi en fodbold kamp efter skole, som vi desværre tabte og uheldigvis var mit knæ helt ødelagt efterfølgende. Vores træner sagde at vi havde to kampe dagen efter, som jeg desværre blev nød til at melde fra til, da jeg knap nok kunne gå på mit knæ. Det blev heldigvis bedre i løbet af ugen, så min træner bad mig om at spille torsdagens kamp, hvilket gik helt fint.
Da jeg kom hjem fra kampen kørte vi alle til Thoroughbred Lane, som er en kendt vej, der har de mest julebelyste og dekorerede huse i området, har faktisk hørt nogle sige, at når man køber et hus på den vej, skal man skrive under på at man også vil dekorerer sit hus, da vejen er temmelig kendt, og da det er en meget vigtig ting for folk rundt om i nabolaget og rundt om i andre byer. Normalt, når vi kommer tættere på jul, er der så mange mennesker, som vil se vejen, at der er lange køer a biler og fortovene er fyldt med mennesker. Nogle af husene sælger også varm kakao og sådanne ting for de besøgende. Vi gik op og ned af vejen, da det er nemmest, og da vi ikke var så tæt på jul, så var der en tilpas mængde mennesker. Vejen var simpelthen SÅ flot og ALLE husene havde tonsvis af lys og dekorationer, jeg har aldrig set noget lignende! Men det er selvfølgelig også kun i USA at man finder sådanne steder, haha!


















 



Fredag havde vi konditions træning, så vi løb hele foldboldtræningen lang, det var hårdt! Jeg skyndte mig hjem igen, da Kirsten og jeg skulle være hos en venindes hus kl. 18 for at gøre klar til et Surprise party for en anden veninde. Så dette var mit første surprise party i USA og heldigvis vidste fødselsdagsbarnet ikke noget, så hun blev meget overrasket. Vi var faktisk en del mennesker, og vi havde alle betalt lidt, så der var råd til pizzaer og sodavand. Min værtsmor hentede mig igen kl. 21, da jeg skulle over til Jessicas(min veninde) hus, så hendes kæreste kunne samle os op, plus 2 andre og derefter tage i biografen og se "Catching Fire", som jeg var vildt spændt på at se! Filmen var SÅÅÅ god, men da filmen først startede kl. 10:30, så var vi hjemme temmelig sent, men vi havde en hyggeligt aften, og jeg ved nu, hvad jeg skal putte på min ønskeliste for min fødselsdag :-)

Lørdag skulle jeg IGEN tideligt op, da min værtsmor og jeg havde jule shows træning, da vi jo er med i kirkens juleshow, hvilket er vildt underholdende. Træningen tog 5 timer(!) og det passede desværre ikke rigtig ind i vores skema, da min værtsmor igen havde en international café, som skulle starte kl. 17. Så da vi havde været igennem vores roller, skyndte vi os hjem og lave mad, da vi allerede var 1,5 time bagud med tidplanen. Denne gang kom der missionærer fra Chad, hvilket også var vildt interessant og vi fik, som altid, en masse lækker mad. Søndag tog Jasmin og jeg over på skolen for at se deres seneste produktion "Monty Python's Spamalot", stykket var så godt og havde en masse humor og kanon gode sangere. Jeg overvejer at gå til forårets audition, da jeg gerne vil prøve at være med i en af skole produktionerne. Det kunne være sjovt, men det tager MEGET af ens tid.

Min ven var med i stykket!


Sidste weekend skulle vi optræde med vores julestykke, og det har været så hyggeligt. Jeg mødte og lærte en masse at kende fra kirken, som jeg aldrig havde set før og så fik jeg lov til at spille lidt skuespil, hvilket jeg synes var rigtig sjovt. Det var også lidt synd at det sluttede, da jeg altid nød vores træning efter kirke om søndagen. Vi optrådte en enkelt gang fredag og så to gange lørdag(eftermiddag og aften). Min rigtig gode veninde Jessica kom og så mig med hendes kæreste fredag aften og da showet var slut tog vi på karaoke bar med nogle flere venner. Det var faktisk rigtig sjovt og Jessica og jeg fyrede den af til Spice Girls "Wannabe". Lørdag, efter det sidste show, tog jeg over til Jasmins "Goodbye"-party, da hun jo kun skulle være her første semester og rejser d. 22 dec, hvilket er rigtig trist! :´-( Men vi holder en sidste farvel komsammen på fredag, hvor vi alle tager på stranden, laver noget bål, hygger og nyder den sidste tid med Jasmin.




I dag havde min værtsmor fødselsdag, så Kirtsen og jeg havde lavet kort og købt gave, som hun skulle have når vi kom hjem fra skole. Om aftenen tog vi alle på Rainforest Cafe, som er en cafe, som er lavet til en regnskov med "levende"(mekaniske) dyr. De to små var helt vilde med det og maden var nu også meget god. Kirsten og jeg fik bestilt en Vulcano, med lys og levende fødselsdagssang til ærer for min værtsmor.












I denne uge har jeg haft finals(eksamener) fra tirsdag til torsdag, så jeg har fået læst en hel del op, og nu glæder jeg mig bare til, at nyde min juleferie. Vi skal snart have en bagedag, hvor vi får bagt nogle tyske, danske og amerikanske julesmåkager... min ynglings del af julen! Jeg kan ikke fatte, at december er gået SÅ hurtigt... Jeg mangler stadig et par gaver, men har dog fået købt gavepapir og gavemærker! Så nu er jeg klar til at pakke gaver ind. Herovre er det også rigtig populært med "Secret Santa", hvor folk for tildelt en person de skal give en gave i slutningen af december. Jeg skulle købe en gave til en fra elevrådet og skal have købt en gave til én pige fra mit fodboldhold, det er nu en meget hyggelig tradition! Vi har desværre ikke fået købt et juletræ endnu, da der har været en masse at se til herhjemme, men det kommer forhåbentlig, om så det kommer d. 24! Haha! Jeg synes det har været svært at komme i julestemning herovre, da det jo ikke har været muligt at komme i  julestemning på samme måde som derhjemme. Jeg nyder dog December rigtig meget og nu står det ellers bare på 2 ugers juleferie, jeg klager ikke!

Nød vores start på juleferien med en kop varm kakao med skumfiduser og filmen "It is a wonderful life".

Vi fik også lavet appelsin dekorationer!

 



Hahaha, jeg tror dette blev det længste indlæg, jeg har haft lavet indtil videre... så undskyld.
Nå, men jeg har det i hvert fald rigtig godt og underligt nok tror jeg ikke, jeg har haft så lidt hjemve før, som jeg har nu. Jeg tror det er fordi, jeg er faldet til og man har venner og specielt i juletiden sker der SÅ meget, at man bare ikke har tid til at savne... Hehe. Eller jeg vil hellere sige at jeg selvfølgelig savner min kærer familie og venner, det gør jeg ALTID, men det er ikke hjemve, hvilket jeg havde troet jeg ville få her under juletiden, men jeg siger til mig selv, at jeg kun har denne jul én gang i mit liv, så nyd den, også selvom den ikke er som den plejer, hvad enten det er godt eller dårligt. Hvad der også er lidt anderledes er, at vi her i Californien har 20-25 grader i December måned, hvilket er meget uvant for mig, da Danmark jo næsten altid har frostgrader i December. Men jeg nyder nu den amerikanske julestemning, og jeg glæder mig rigtig meget til juleaften.







MERRY CHRISTMAS AND A HAPPY NEW YEAR EVERYONE!

Take Care!

Emma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar