Hej mit navn er Emma,
Jeg er 16 år gammel og kommer fra Aalborg.
Efter 9. klasse har jeg valgt at tage et år på udveksling 13/14 i USA, California. Det har altid været min store drøm at blive udvekslingsstudent i USA, og er SÅ glad for at have fået muligheden. Jeg vil prøve nogle grænser af, lære et nyt land og dets kultur at kende, "vokse" som person(forhåbeligt ikke FOR meget i bredden) og selvfølgelig have et fantastisk og oplevelsesrigt år. Jeg har valgt at være LIDT "mainstream" og lave en blog, da jeg synes, det er en fed måde at komme ud til alle på( familie, venner, kommende udvekslingsstudenter og interesserede)!

I er meget velkommen til at læse, kigge og spørge!!
Enjoy!

onsdag den 31. juli 2013

Turen var det hele værd!

Hey Alle,
 
Så blev det endelig min tur til at gå op ad TRAPPEN i Københavns lufthavn, og wow det var bare underligt... Og da jeg ikke kunne se min familie mere, gik det lige pludselig op for mig, at det var den sidste gang, jeg ville se min familie i 10 måneder (Der er selvfølgelig Skype, men I ved, hvad jeg mener!) Jeg vil ikke fortælle så meget om turen til Paris, jeg vil hellere springe det over og gå direkte til THE GOOD STUFF!
 
ADVARSEL: Dette indlæg bliver nok en smule langt og dræbende, men Í får det alligevel! 
 
Gode ting på turen
Dårlige ting på turen
 
I Paris fandt jeg hurtigt gaten til Seattle og fik boardet. På flyet havde man sin egen skærm på sædet foran, hvor man kunne se nogle af de nyeste film og serier, hvilket var virkelig fedt. Så jeg tænkte at den 10 timers lange flyvetur nok skulle gå smertefrit med alt den underholdning jeg havde.
 
Efter vi havde siddet en time på flyet uden nogen take off, blev det sagt over højtaleren, at der var noget galt med motoren, som de ville prøve at fikse, og det kunne godt tage omkring 45 min. Da de 45 min. var gået blev vi bedt om at forlade flyet, da motoren desværre ikke kunne fikses, FEDT! Jeg kunne så godt se, at jeg nok ikke kunne nå det fly, jeg skulle have været med i Seattle, så jeg spørger mit fly selskab, hvad jeg så skal gøre. Hun siger så at den eneste afgang jeg ville kunne nå, ville være den sidste kl. 20:55, lokal tid. Og så nysgerrig som jeg er, så spørger jeg selvfølgelig´, hvad der vil ske, hvis jeg ikke når flyet, og hun siger så, at de så vil blive nød til at finde et hotelværelse i Seattle, så jeg kunne tage et fly dagen efter. Jeg går derefter lidt i panik og prøver så at fortælle hende, at jeg altså kun er 16, jeg aldrig har været i USA før og at jeg sjældent flyver. Hun forsikrede mig så om, at jeg nok skulle nå det, hvis vi bare fløj kl. 15:30, lokal tid. Det stolede jeg så på. Så jeg købte noget frokost og ventede ellers bare i 4 timer. 
Vi kom først i luften kl. 16:30, men efter min beregninger, kunne jeg stadig nå det. Detaljen vi først fik af vide på flyet var, at vi skulle mellemlande i Detroit, så turen ville blive endnu længere, og så kunne mine beregninger ikke holde længere. Men jeg blev nød til at se på den positive side og bare tage det som en oplevelse at skulle bo på hotel.
 
I det nye fly havde vi ikke vores eget tv, men kun et fælles, hvor der blev vist en masse dårlige film, så turen blev VIRKELIG lang! Men maden var fin, men jeg var desværre ikke så sulten (det ligner ikke mig), da jeg havde det lidt dårligt!
 
Da jeg kom til Seattle, kl. 22:00, lokal tid, skulle jeg først igennem immigrationen, inden jeg kunne finde min bagage. Desværre stod der på mit papir, at jeg først ville være i USA d. 31 august, hvilket vil sige, at jeg var kommet en måned før. Og dem som sidder i immigrationen er altså ikke de mest sukker søde mennesker, så jeg var bange for, at jeg ikke ville komme ind. HELDIGVIS, stod der det rigtig i mit visum, så jeg fik lov til at komme ind, men tro mig, de var virkelig mistænksomme!
 
Da jeg skulle finde min bagage, var der selvfølgelig også noget galt med bagagebåndet, så vi kom til at vente i 45 min. indtil det begyndte at køre igen. Og for at sætte prikken over i'et, så var min bagage der selvfølgelig ikke... I det øjeblik var jeg virkelig ved at bryde sammen. Heldigvis var jeg ikke den eneste, men det var alligevel noget ****! Der var faktisk en lufthavnsmand(?), som sagde til mig at det var en af de værste historier, han har oplevet, med alt forsinkelsen og bagagen. Jeg er glad for, det ikke kun var mig, som synes det havde været en uheldig tur! 
 
Da jeg så havde rapporteret min bagages forsvinden hos flyselskabet, blev jeg sendt op i Service for at få et hotel værelse!
I starten kiggede ham manden ved skranken bare på mig, og i det øjeblik blev jeg MEGET nervøs! Jeg fortæller ham så, at jeg altså kun er 16 (Hvor dum er jeg lige!?) og at han bliver nød til at give mig et værelse. Han er så væk i 10 min, da han siger han lige skal snakke med én. Da han kommer tilbage ser han lidt trist ud og det var der god grund til.  Han siger så, at han ikke kan sende mig på hotel, da jeg er mindreårig, og at de bliver nød til at holde øje med mig. Så jeg bliver altså placeret i et lille kontor på en 5cm høj madras med et par puder og et tæppe. Jeg sov virkelig dårligt og vågnede hver time, men jeg var virkelig træt efter den lange flyve tur uden søvn! Dog var alle virkelig søde, og de følte med mig, men de følger selvfølgelig bare reglerne!

 
En flink dame fulgte mig så til gaten om morgen, for at sikre sig at alt var ok. (Fik gratis morgenmad)! 
 
Turen til Ontario var heldigvis ikke så slem og landskabet fra vinduet var fantastisk! Jah ALT kunne kun blive bedre efter sådan en tur!
Og det bedste ved turen var, da jeg stod i Ontario lufthavn med min værtsfamilie stående for enden af rulletrappen med et skilt og store smil! Det var så fantastisk og i det øjeblik var min forfærdelige tur glemt, dog manglede jeg stadig min kuffert!
 
 
 
Take care!
 
Emma 

mandag den 22. juli 2013

Afskedsfest...



Hey Alle,
 
 
Her får I lige en lille update, igen! 
Jeg er begyndt at se mit udvekslings år i øjnene, da det jo kommer tættere og tættere på. Det ER altså skræmmende. Jeg holdte jo, som i sikkert har fået fat i gennem titlen, en lille afslappet afskedskomsammen for de nærmeste. Det var rigtig hyggeligt og underligt. Som sagt kommer det jo tættere på (en uge, faktisk), hvilket gør at de fleste man ser også er nogen man skal sige "Vi ses om 10 måneder" til, det er svært at forstå. Men havde i hvert fald en rigtig skøn da med familie og venner i går. Desværre blev vi ikke så mange da det er svært at få alle med, når det er sommerferie og alle er på ferie :-( Men sådan er det jo. I får også lige nogle billeder af mit amerikanske kagebord, nam nam... Så er man sendt godt af sted!



Stars ´n stribes


Oreo cookies

 
The moonlanding 1969

A small and delicious surprise!
 
 
Hele denne uge skal jeg bruge på at pakke, planlægge, skrive lister(mange lister), købe de ting ind, som jeg mangler, sørge for at alle papirerne er i orden(så jeg kan komme ind i USA, for det er da lidt nedern at stå i Seattle og så blive afvist efter en 11 timers lang flyvetur), prøvepakke(er spændt på at se, om det hele kan være i min kuffert) og som det vigtigste... nyde min sidste tid herhjemme med min mor, far, søster og hund. Puhhha...ja, jeg ved da godt, hvad jeg skal bruge min sidste uge på!
 
Dette var bare et kort lille indlæg med nogle farverige og indbydende billeder. For resten... tør dig lige om munden, du savler ;-)
 
Nu er der så kun en uge til at jeg letter! Det er ufatteligt!
 

Take care!

Emma

 
 
 
 

lørdag den 13. juli 2013

Tiden går dælme stærkt...


Hey Alle,
 
 
Jeg tænkte efter sidste indlæg; Det er sommerferie, så jeg laver masser af indlæg I det næste stykke tid!
Men hold op, hvor har man bare ingen tid. Jeg var på Ambassaden d. 2 Juli, hvilket vil sige, at jeg rejser d. 1 Juli og er hjemme d. 3, altså ryger der 3 dage!. Og for dem som er lidt ekstra nysgerrige, så var ambassade besøget VIRKELIG slemt! Vi blev sendt ind i et lille rum én efter én, hvor vi skulle svare på en lang række spørgsmål på engelsk, som man bare ikke kunne svare på eller forstod en brik af. Det var SÅ ubehageligt... EJ, JEG LAVER BARE SJOV!
Ambassaden  var slet ikke slem, det var meget behageligt og stille og roligt! Vi var en masse udvekslingsstudenter inde sammen, det var et "gruppeinterview"(17 mennesker)! Vi var i et rum med fire skranker og blev kaldt op á tre omgange, hvor vi skulle aflevere nogle papirer, afgive fingeraftryk og svare på MEGET få spørgsmål omkring vores ophold. Det tog ikke mere end 45 min. at få alle igennem! Så til de udvekslingsstudenter, som er lidt nervøs for interviewet(som jeg var), NO WORRIES, YOU'LL BE FINE! 
 
Hvis I læste mit sidste indlæg, så skrev jeg, at jeg havde taget afsked med en RIGTIG god veninde, Stephanie, da hun skal til Australien på udveksling! Men da jeg sad i toget på vej hjem fra Sjælland efter afskeden, fik jeg en besked om, at jeg skulle besøge ambassaden d. 2 juli, hvilket ville gøre det muligt at ønske Stephanie god tur endnu engang, bare i lufthavnen d. 3 juli! Det var så fedt! Jeg valgte så ikke at fortælle det til hende, da det skulle være en overraskelse. Så jeg ønskede hende en god tur til Australien med lidt hulk og "Jeg kommer til at savne dig" over telefonen 20 minutter inden jeg ankom til lufthavnen. Hun havde ingen anelse, og jeg tror, hun blev glad for at se mig! Jeg blev da mødt med åbne arme og tårer i øjnene(om det var glædes- eller vredeståre, det ved jeg ikke ;-D) !
Hun skulle rejse med 6 andre udvekslingsstudenter, og da jeg så afskeden, de tog med deres familier i lufthavnen, fik jeg det selv helt dårligt, da jeg vidste, at jeg skulle gøre det sammen, meget snart. SNØFT, SNØFT! Men alt i alt en skøn tur til Sjælland!

 
 Say goodbye and hello to the new AUSSIE!

Hvis der er nogle Australien interesserede mennesker/udvekslingsstudenter, så kan jeg varmt anbefale Stephanies blog, da hun, lige som mig, har lavet en blog omkring hendes udvekslingsophold 13/14 :-)   http://aussietobe.blogspot.dk/
 
Nå men... der ryger altså en uge mere, når man vælger at tage en uge på Samsø med familien, hvilket også var en skøn og ø'agtig ferie!
 
Nu begynder den svære del af at skulle til USA... Lige inden jeg tog til Samsø tog jeg afsked med mine to bedste veninder herhjemme... PUHA, det var hårdt. Det er underligt, at man ikke kommer til at se de to personer, man tilbringer allermest tid sammen med i sin hverdag, hele næste år. Det med ikke at have nære veninder bag én konstant, men at skulle ud at fine nye trygge omgivelse næste år, det bliver svært. Men det er selvfølgelig også det, jeg glæder mig til; at stå på egne ben, ikke at være på sikker grund og prøve grænser af, SPÆNDENDE! Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve noget HELT nyt!
 
Jeg har også fået kontakt til min nye værtssøster fra Tyskland, hun er rigtig sød og vi har en del til fælles! Det bliver forhåbentlig rigtig hyggeligt! Både min værtsmor, min værtssøster og jeg elsker at lave mad! Hun ankommer 2 dage efter mig, da jeg kommer d. 28 Juli.
Forresten så er min flyplan blevet lavet om igen, igen, men det er ikke så slemt, da jeg bare skal flyve til Seattle i stedet for at flyve til Salt Lake City. NO WORRIES, I'LL BE FINE!  
 
Wow... Dette indlæg blev liiidt længere end forventet, men så har I også nok læse stof til den lange ferie ellers må I jo læse det igen!
 
Vil også bare lige fortælle, som det sidste, at der... KUN ER FREAKING 2 UGER TIL AT JEG REJSER! Det bliver vildt!
 
 
Take care!
 Emma